Julie Abitz
Jeg er kandidat i Socialvidenskab og Internationale Udviklingsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Mit speciale handlede om post-socialistisk byudvikling i Tirana, Albaniens hovedstad med fokus på hvordan denne proces blev forhandlet mellem aktører fra den offentlige, private og frivillige sektor. Jeg har igennem mine studier og arbejde bl.a. beskæftiget mig med byplanlægning, borgerinddragelse, integration og metoder til social innovation. Jeg har en særlig passion for at studere kvarterløftsprojekter, borgerinddragelse og byudvikling i udlandet, hvilket blandt andet har ført mig til Havana for at se på hvordan cubanerne arbejder med kvarterløft og borgerinddragelse, til Buenos Aires for at studere bysociologi, til Rio de Janeiro i praktik hos FN’s byudviklingsfond HABITAT, til Rotterdam for at deltage i en Learning Journey om integration og til Tirana for at forstå hvad der får en borgmester til at male byens grå betonblokke i alverdens mønstre og farver. Flere af internationale erfaringer har jeg formidlet i artikler og foredrag bl.a. har jeg holdt foredrag om borgerinddragelse på Den Sociale Højskole i København og på Arkitektskolen i Århus. Nu søger jeg nye udfordringer og ønsker at finde job andetsteds end Vanebryderne. Jeg søger job som projektleder på byudviklingsprojekter i den offentlige eller private sektor i Danmark samt internationalt. |