Hvad er et fremtidsværksted

Et fremtidsværksted er en slags workshop, som kan vare alt lige fra 6 timer til flere år. Metoden er udviklet af fremtidsforskeren Robert Jungk. Metoden blev oprindelig udviklet som en måde, hvorpå folket selv kunne få indflydelse og tilbageerobre det politiske rum. Nu bruges metoden ikke bare politisk men i mange andre fora i offentlige og private institutioner, til idéudvikling, personalepleje, i integrationssammenhænge, problemløsning, og som metode til at udvikle folks selvorganisering, initiativ, handlekraft samt forståelse for demokratiet.

Fremtidsværkstedet er en workshop, hvor deltagernes erfaringer og drømme bruges til at forandre fremtiden. I fremtidsværkstedet er det deltagerne, der sætter dagsordenen for, hvad der skal diskuteres og ændres. Det er vigtigt, at det er deltagerne selv, der har lyst til at ændre og øve indflydelse på fremtidsværkstedets tema. Under et fremtidsværksted opstår der tit mange spændende og anderledes ideer og visioner. Værkstedets form gør det muligt at finde kreative løsninger og se ud over vanetænkning. Der opstår pludselig et handlingsrum, som ikke var der før. Det stiller dog også nogle krav til deltagerne. Det er nødvendigt at arbejde videre med disse nye ideer, hvis man gerne vil have dem ført ud i livet.

Fremtidsværkstedet sigter på at gendanne den sociale fantasi, som er blevet nedprioriteret i vores meget rationelle samfund. Gennem fremtidsværkstedet får man både lov til at fremføre sin kritik af det eksisterende samfund, komme med sine idéer og drømme og til sidst lægge konkrete planer for fremtiden, således så man opnår en myndiggørelse og et mod til at gå ind og løse problemer i ens hverdag. Fremtidsværkstedet er altså organiseret om et tema for deltagernes fælles liv; et tema, der er forbundet med negative erfaringer og ønsker om forandring.

Fremtidsværkstedet består af tre faser:

1) Kritikfasen: Al utilfredshed i forbindelse med fremtidsværkstedets tema kommer til udtryk og skrives op på vægaviser. Det er vigtigt at alle deltagerne har mulighed for at ytre kritik. Al kritikken vægtes lige af fremtidsværkstedslederen, så ingen holder sig tilbage. En fælles kritik af hverdagen hjælper til at skabe et sammenhold i troen på at noget skal ændres. På samme tid giver det indsigt i andres problemer i forhold til temaet, hvilket kan hjælpe til at sætte egne problemer i perspektiv.   

2) Idéfasen: Efter problemafgrænsningerne i kritikfasen, skal der nu tænkes i kreativ problemløsning. Her vendes problemstillingerne på hovedet og der formuleres utopiske løsningsforslag. Intet er for skørt til at blive sagt, jo vildere drømme jo bedre. Ved således at få konkretiseret sine vildeste ønsker og forhåbninger, dannes der et godt grundlag for et videre arbejde hen imod en løsning af problemerne.

3) Realiseringsfasen: Idéen med en realiseringsfasen er med udgangspunkt i det utopiske at formulere en realitet, hvor kvaliteterne ved utopien stadig bevares. Der skal laves planer for hvordan drømmene føres ud i virkeligheden. Derfor lægges der i denne fase vægt på handlingen – hvordan formuleres en drøm realistisk (målformulering) og hvordan sikrer vi at der sker noget (planlægning).